Min regnbuefamilie🌈

Velkommen til🖐🏼

Jeg hedder Ann-Sofie, jeg er 27 år. Jeg er først og fremmest MOR til Ellie, men dernæst er jeg kæreste til Michelle. Det er meget sjældent at jeg kalder min søde kæreste for Michelle, hun hedder efterhånden ikke andet end basse eller MAMMI. Ellie, basse og mig selv, vi sætter nemlig rammen for vores helt egen regnbuefamilie. 👩‍👩‍👧

min regnbuefamilie
min regnbuefamilie

Vi er to mødre

Vi er mødre i fællesskab og mødre på helt lige fod. Vi har efter meeget tvivl, blevet enige om at kalde os mor og mammi. Det har virkelig været en svær process for os. For hvorfor skulle jeg hedde mor frem for basse? Men selvom jeg ikke har mere ret til navnet mor. Så kunne jeg bare meget hurtigt mærke at, det skulle være mit navn.

Men vi var samtidig også enige om, at vi ikke begge ønskede at hedde mor. Altså vi elskede begge ideen om at vi begge skulle hedde mor. men havde bare virkelig svært ved at se det for os i praksis. Min største bekymring ligger i, at Ellie kalder på mor, og så er det den forkerte mor der komme. 
Hvor må det bare være træls for en lille prut og så er jeg simpelthen bange for at hun bare vil kalde os ved navn, fordi så er hun da sikker på det er den rigtige der komme. 

1 Mor, 1 Mammi og en regnbue familie

Jeg ved godt at det jo bare er en frygt der ligger i mig. Men frygten bliver lidt bakket op, da vi har et anden vendepar, hvor den ene mor, bliver faldt ved fornavn. 
Så derfor endte vi simpelthen med at hedde MOR og MAMMi, og nu kan jeg faktisk slet ikke forstille mig andet. 💜

Heldigvis er Ellie ikke alene om at være født ind i en regnbuefamilie 

Vi gjorde os virkelig mange overvejelser omkring, hvad det ville betyde for at barn at blive sat til verden i en regnbuefamilie. Ville kun blive mobbet med sine “lebbe” forældre, eller at hun ikke har nogen far. Kan et barn overhovedet rumme at være i den konstellation?
Vi blev heldigvis enige om, at vi har så meget kærlighed at give, at selvfølgelig skulle vi have en lille familie. Og det er der heldigvis mange andre som også er blevet enige om. For antallet af regnbuefamilier er jo fuldstændig eksploderende!!

Prøv lige at se hvor mange der er! Det er jo helt fantastisk. Det gør mig så glad, især fordi jeg tænker at chancen nu er endnu større for at Ellie møder folk som sig, selv, uden i det ganske danske!

En anden lille sjov statistik jeg faldt over, er at der også komme flere og flere homoseksuelle vielser. Det er altså lidt fint. Basse og jeg er jo forlovet. Jeg friede til hende en kold og kedelig aften, november i 2018. Men heldigvis sagde hun ja. Så en skønne dag bliver vi forhåbentligt også en del af denne dejlige statistik.

Hvis du, ligesom jeg syntes de her små LGBT+ statistik er lidt hyggeligt og sjovt, så kan du læse om det lige her!

Udover at vore mor og kæreste, er jeg også studerende.

mor og studerende

Det er slet ikke et titel som kan måle sig med de andre to. Men det er til gengæld en titel, som fylder rigtig meget hjemme hos os. Jeg har lige nu mit sidste semester på skolebænken, som markedsførings økonom. Efter dette halve år, har jeg et halvt år til at være i praktik og skrive min hovedopgave.  

Lige nu bliver der lagt vildt mange timer i lektier og forberedelse. Men jeg skal helst klare det godt nok, til at kunne komme ind på E-handel efterfølgende. Det kommer godt nok til at knibe en smule, og der skal helt sikkert bruges mange studie timer og en hel masse held for at det komme til at ske. 
Men nu prøver jeg, og hvis ikke jeg kommer ind, så er jeg sikker på at markedsførings økonomen nok også skal åbne nogle muligheder for mig. 
Jeg har faktisk lige været til en vildt spændende praktik samtale, som måske kunne række til en praktik. og hvem ved, måske et arbejde engang i fremtiden. 
Lige nu er alle dørene åben og jeg glæder mig bare vildt meget, til at komme ud på arbejdsmarkedet. Om det så bliver som markedsførings økonom eller som E-handels specialist, det må tiden vise.

Bloggen her handler om alt det du lige har læst om, og meget mere.
jeg opdatere med alt det der lige falder mig ind. De ting som jeg spekulere over i hverdagene og de udfordringer og glæder som min regnbuefamilie møder.

Man er altid velkommen til at skrive til mig, enten her eller på instagram. aegtevoksen.dk

Amen hvor er børne-tv som dette vigtigt!

Niv i numsen – Ann-Sofie

Læs her:
Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial
Instagram