blog indlæg

Panikken rammer

Jeg kom til at kigge på kalenderen og regne mig frem til vores næste forsøg. Hvilket resulterede i at jeg opdagede at jeg havde 2 uger tilbage at “leve” i. Det var den følelse der ramte mig. Alt det jeg kender, vil blive lavet om. Det er farvel til smøger og rødvin i weekenden. Det er farvel til spabade og sushi. Når jeg sidder og skriver det nu, kan jeg godt høre det lyder helt vildt dumt. Men det forskrækkede mig.

Jeg så hurtigt at jeg havde to weekender tilbage, til at få det sidste “vild, ung og dum” ud af mit system. Hvilket resulterede i, at jeg spontant afholdte min 25 års fødselsdag. Lige pludselig var det bare super vigtigt. Jeg har aldrig gået op i at holde fødselsdage, men den her, blev på en eller anden både en milepæl.
Jeg havde kæmpe forventninger til aftenen. Men som aftenen skred hen, gik det op for mig at løbet er kørt. Løbet er kørt, fordi man kan ikke tvinge “vild, und og dum” ind i ens liv, når det er et afsluttet kapitel. Førhen afholdte jeg de bedste fester, der var ingen regler. Min lejlighed lignede lort. Nogen gange fik jeg ikke engang ryddet op efter den sidste fest, før jeg holde en ny.
Der var endda en fest, hvor der gik ild i min vinduskarm sofa, hvorefter jeg bare hældte lidt cola på og skred i byen. Det var virkelig vildt, ungt og dumt, men i mange år, var det også sådan alle mine weekender så ud.
Den her gang, gik jeg mere op i købe lækker vin og glemte helt at købe shots. Det siger meget om en fest.
Men vi havde en dejlig aften, som varede hele natten, indtil basse begyndte at brække sig. Så tog vi en taxa hjem.

Jeg tror endelig det er meget naturligt, at man mærker den forandring man gennemgår. Jeg havde bare ikke regnet med at, skulle mærke det sådan her. Det var nogle mærkelig dage. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft “kolde fødder”, måske jeg bare lige indså hvilken kæmpe forandring vi går i møde. Men jeg har heldigvis også indset at jeg er SÅ klar.

Jeg glæder mig til en masse kedelige weekender. Hvor man står op før kl. 12.00 og måske tager sig lidt bedre af sig selv.

ding ding ding …. Round two

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial
Instagram