blog indlæg

Endelig gravid – vi skal være mødre! 🤰🏼

Endelig gravid
endelig gravid

Det har været nogle hemmelighedsfulde måneder, hvor der ikke er blevet opdateret på siden. Vi turde simpelthen ikke fortælle nogen om det, for tænk nu hvis vores lille mirakel forsandt fra os. 

Men vores lille mirakel er her stadigvæk og jeg er nu 16 uger henne. Det er KÆMPE-stort.

Jeg vil gerne fortælle hvad vi oplevede de første 3 måneder, om hvor fantastisk men også hvor hårdt det har været.

2 Streger 

graviditetstest to streger positiv
graviditetstest to streger

Der er gået lidt over en uge, fra jeg er blevet insemineret. Denne gang med en ny doner. Jeg sidder med min studiegruppe og arbejder på en 48 timers eksamen. De andre er smuttet ned for at ryge, hvilket jeg plejer at være en del af. Men jeg bliver selvfølgelig i lejligheden, for man ved jo aldrig.
Meget spontant og uden basse, beslutter jeg mig for at tage en test. Jeg husker egentlig ikke så meget andet end at jeg sidder i soveværelset helt i chok og kigger på 2 streger. Jeg var fuldstændig i chok og meget skeptisk. Men den var fandme go’ nok

Da basse endelig komme hjem, hvad der føles som 1000 timer senere, giver jeg hende en forsinket fødselsdags gave. (Hun fatter ikke mistanke, da jeg testede 4 dage for “tidligt”). Hendes reaktion var vild. Hun knækkede fuldstændig sammen i gråd og forstod ikke, at det var virkeligt. Hun studerede selvfølgelig også de to streger med skepsis ligesom mig. Det er nok en “fertilitets-skade”.
Jeg tænkte, at jeg ville filme basses reaktion. Men da jeg ville tjekke videoen ud, efterfølgende, er der kun lidt skrat og mig der siger: Hov jeg glemte at trykke start….

Vi brugte dagen og de efterfølgende dage på, at lade det synke ind. Det gjorde vi selvfølgelig med et overflåd af graviditets-tests, både morgen og aften, bare for liiige at være sikker på, at den nu stadigvæk var der.
Men det var den og det var så vildt!

Vores forældre og søskende vidste godt at vi var i fertilitetbehandling og de ved også hvor glad jeg er for vin.
Så vi vidste godt at vi var nødt til at fortælle dem om vores to streger før de 3 måneder var gået.
Heldigvis var der ikke lang tid til fars dag, som var en oplagt mulighed, for at fortælle den gode nyhed. Jeg tudede hver gang, vi sagde det højt.

Man får allerede en scanning i uge 7 når man er i fertilitetabehandling, og der så vi vores lille spire for første gang. Det var blot en lille klat, men det var ihvertfald vores 4 mm lille levende klat.
De fandt godt nok også en ordentlig cyste på størrelse med en tennisbold. Sådan kan det gå, når ens krop bliver spækket med hormoner i 8 fulde måneder. Men vores levende lille spire overstrålede fuldstændig en ubetydelig cyste.

Cysten gjorde godt nok, at jeg skulle holde mig i ro og ligge med benene i vejret, så meget som muligt. MEN den gjorde også, at vi ihvertfald en gang om ugen fik lov at se vores baby. Vi fik lov til at følge med i udviklingen og se h*n vokse.

Prego glov…. 

Jeg har helt naivt, ikke tænkt at der var noget, der hed kvalme. Der var ikke nogen af mine veninder som har haft det skidt undervejs i deres graviditet, så jeg har tænkt at det sikkert bare var noget de overdrev med på film. Jeg blev meget hurtigt, rigtig meget klogere. Jeg blev ramt af den helt slemme omgang kvalme og opkast. (Der findes helt sikkert folk som har det værre end mig). Jeg var simpelthen så dårlig, til op over middag, hver eneste dag. Jeg var så fortvivlet over det med mad, da jeg absolut ingen appetit havde. Så det var ikke en så farverig affære. 

Jeg kan sagtens kigge tilbage på det nu, og tænkte at vores lille spire overskygger alle de hårde dage. Men jeg må indrømme, at det var helt vildt hårdt og jeg brugte så mange dage på at tude og være ked af det, fordi kvalmen nogen dage bare overskyggede alt andet. Så her i starten har der ikke været meget prego glov.….. mere bare bræk…

Alt blev forløst da vi langt om længe var til nakkefolds scanning. Der så vi hvor stor og fin vores lille spire var blevet, og alle legemer var der og hjertet slog så fint og alt var perfekt. Vi tudede selvfølgelig helt vildt, især da jeg kom ud faktisk. Jeg blev så lettet og forløst, vi skal virkelig være forældre. Det er stort. Der gik ikke mange timer før vi offentlige gjort nyheden. ENDELIG!

Kvalmen er lettet og hovedpinen forsvinder forhåbentligt snart. (Jeg tog åbenbart den halve mængde jern og så får man ondt i hovedet). Der er virkelig mange ting man skal tage højde for og huske på, så noget glipper altså. Vi er jo heller ikke rigtigt ægte voksne endnu… Men vi prøver ihærdigt. Hverdagen har meldt sig og det betyder jeg skal gå i skole. Nu kan jeg ikke længere ligge i min seng, til overmiddag. Det skal man lige omstille sig til….

Jeg har aldrig været så forelsket i min skønne kæreste som jeg er nu. Hvis jeg kunne, kravlede jeg ned i hendes lomme og bare var der hele dagen. Basse siger det er liiidt creepy, men jeg syntes det ville være cool. 

Vi får snart kønnet af vide, og der skal jeg selvfølgelig nok komme med en update. Følg med på de små hverdags ting, på aegtevoksen på instagram. 

Kys

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial
Instagram